Evangelierne fortæller os, at Jesus umiddelbart efter sin dåb…
Straks sendte Ånden ham ud i ørkenen, 13 og han var i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Satan. Han var blandt de vilde dyr, og engle tjente ham.
Markus 1:12-13
Vi synes måske, det er ret mærkeligt, at Jesus gik direkte ud i ørkenen for at prøve/friste. Hvorfor i 40 dage? Men det er ikke tilfældigt. Jesus fremsætter en forbløffende påstand ved at gøre dette. For at se det, skal vi kende israelitisk historie 1500 år før Jesu tid.
Tilbageblik på Israels ørkenprøvning
Lige efter Israels dåb ved krydsningen af havet…
Hele israelitternes menighed brød op fra Elim og kom til Sins ørken, som ligger mellem Elim og Sinai, på den femtende dag i den anden måned efter deres udgang fra Egypten. 2 I ørkenen knurrede hele menigheden mod Moses og Aron. 3 Israelitterne sagde til dem: “Gid vi dog var døde for Herrens hånd i Egypten! Der sad vi omkring kødgryder og spiste alt det mad, vi havde lyst til, men I har ført os ud i denne ørken for at sulte hele denne forsamling ihjel.”
Anden Mosebog 16:1-3
Umiddelbart efter deres dåb drog de ud i ørkenen for at blive prøvet af sult. Og de endte med at blive i ørkenen i 40 år!
Herrens vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vandre om i ørkenen i fyrre år, indtil hele den generation af dem, der havde gjort ondt i hans øjne, var ude.
4 Mosebog 32:13
Jesus tager Israels prøver igen og består på nationens vegne
Jesus gentog denne prøvelse af Israel i ørkenen. Hans prøvelse i ørkenen i 40 dage afspejlede Israels prøvelse i 40 år. Ved at gøre dette hævdede han symbolsk at repræsentere Israel. Læg mærke til, hvordan fristeren prøvede Jesus.
Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at blive fristet af Djævelen. 2 Efter at have fastet i fyrre dage og fyrre nætter, blev han sulten. 3 Fristeren kom til ham og sagde: “Hvis du er Guds Søn, så sig til disse sten, at de skal blive til brød.”
4 Jesus svarede: “Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.”
Matthæus 4:1-4
.jpg){kind=link}
Fristeren satte Jesus først på prøve med sult lige efter sin dåb. Hvordan ville han opføre sig, når han var sulten? Dette var præcis den samme første prøve, som Israel gik igennem.
Den anden fristelse var at teste Guds forsyn.
5 Så tog Djævelen ham med til den hellige by og stillede ham på templets øverste punkt. 6 “Hvis du er Guds Søn,” sagde han, “så kast dig ned! For der står skrevet:
“‘Han vil give sine engle befaling om dig, og de skal bære dig på hænderne, så du ikke støder din fod på nogen sten.'”
(Salme 91:11-12)
7 Jesus svarede ham: “Der står også skrevet: ‘Du må ikke friste Herren din Gud.'”
Matthæus 4:5-7
I deres 40 år i ørkenen havde Israels nation sat Gud på prøve mange gange, herunder: da de fristede Gud til at give dem vand ved Massa, idet de ønskede kød i stedet for brød og nægtede at komme ind i landet af frygt. Som Israel stod Jesus nu over for den samme fristelse, men dette Israel bestod prøven.
Hvem hentyder djævlen til?
Læg mærke til, hvordan djævelen citerer Salme 91 for at friste Jesus. Se hele passagen, hvorfra han kun citerede en del (som er understreget).
Ingen ulykke skal ramme dig, ingen ulykke skal komme i nærheden af dit telt.
11 For han vil give sine engle befaling om
at bevare dig på alle dine veje;
12 de vil løfte dig på hænderne,
så du ikke støder din fod mod nogen sten.
13 Du skal træde på løve og kobra, du skal trampe på løve og slange.Salme 91:10-13
Bemærk at denne salme refererer til et ‘du’, som djævelen mente refererede til ‘Guds søn’. Men Salme 91 siger ikke ‘Guds søn’, så hvordan udledte djævelen ‘Guds søn’ fra Salme 91?
Løven – Tilbage til Jakob
Salme 91 erklærede, at dette ‘du’ ville ‘trampe ‘ den ‘ store løve ‘ og ‘ slangen ‘ (v.13). ‘Løven’ er en henvisning til Judahs stamme af israelitterne. Jakob havde profeteret ved nationens begyndelse, at:
“Judah, dine brødre skal prise dig; din hånd skal være på dine fjenders hals; din fars sønner skal bøje sig for dig.
9 Du er en løveunge, Judah ; du vender tilbage fra byttet, min søn.
Som en løve krøb han sammen og lægger sig, som en løvinde – hvem vover at vække ham?
10 Scepteret skal ikke vige fra Judah, ej heller herskerstaven fra mellem hans fødder, indtil han, hvis den tilhører, kommer, og folkeslagene skal være hans lydighed.”Første Mosebog 49:8-10
Jakob havde udtalt, at Judahs stamme var som en løve, hvorfra en ‘han’ ville komme, og at denne ‘han’ ville herske. Salme 91 havde fortsat dette tema. Ved at erklære, at ‘du’ ville trampe ‘løven’ ned, sagde Salme 91, at han ville være Judas hersker.
Slangen – Tilbage til haven
Salme 91, som djævelen citerede, sagde også, at han ville ‘ træde slangen ned ‘. Dette er en direkte henvisning til løftet i haven om, at ‘kvindens afkom’ ville knuse slangen. Lad os gennemgå det med et diagram, der viser personerne og deres forhold i dette løfte:
Så sagde Gud Herren til slangen…
Jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes;
han skal knuse dit hoved, og du skal hugge hans hæl ihjel.”1. Mosebog 3:15
Som diskuteret mere detaljeret her, havde Gud givet dette løfte i haven, men havde ikke udfyldt detaljerne. Nu ved vi, at ‘Kvinden’ er Maria [i], fordi hun var den eneste person, der havde et afkom uden en mand hun var jomfru. Derfor ser vi nu, at hendes afkom, den lovede ‘han’, er Jesus. Det gamle løfte forudsagde, at Jesus (‘han’) ville knuse slangen. Salme 91, som Satan havde citeret, da han fristede Jesus, havde gentaget løftet med
“Du skal trampe den store løve og slangen ned. “ (v13)
Djævelen citerede fra Salme 91, som igen henviste til disse to tidligere profetier om en kommende ‘han’, der ville herske og også knuse djævelen. Således vidste fristeren, at de vers, han citerede i Salmerne, henviste til Guds Søn (= hersker). Djævelen fristede Jesus til at opfylde disse løfter på den forkerte måde. Disse profetier ville blive opfyldt, ikke ved at Jesus hoppede ned fra templet for at henlede opmærksomheden på sig selv, men ved at Jesus fulgte den plan, der var åbenbaret af de foregående profeter.
Den 3. fristelse– hvem skal man tilbede?
8 Igen tog Djævelen ham med op på et meget højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres pragt. 9 “Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil bøje dig ned og tilbede mig.”
10 Jesus sagde til ham: “Vig fra mig, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.'”
11 Da forlod Djævelen ham, og engle kom og tjente ham.
Matthæus 4:1-11
Mens Moses havde været oppe på Sinaibjerget i 40 dage og modtaget De Ti Bud, begyndte Israel at tilbede Guldkalven. Som Bibelen beretter
Da folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra bjerget, samledes de om Aron og sagde: “Kom og lav os guder, som kan gå foran os! Denne Moses, som førte os op fra Egypten, ved vi ikke, hvad der er sket med ham.”
Anden Mosebog 32:1-2
Så begyndte de at lave og tilbede Guldkalven. Israel fejlede, selv før prøven var begyndt. Ved at modstå denne tredje fristelse gentog Jesus den prøve. Og gennem ham bestod Israel nu prøven.
‘Kristus’ betyder ‘salvet’ til at herske, så Jesus har ret til at herske. Satan fristede Jesus med det, der retmæssigt var hans, men Satan fristede ham til at tage en forkert genvej til sit herredømme, og han fristede Jesus til at tilbede ham for at få det. Jesus modstod Satans fristelse ved (endnu engang) at citere fra Moses.
Jesus – en der forstår os
Denne fristelse af Jesus er afgørende for os. Bibelen siger om Jesus:
Fordi han selv led, da han blev fristet, kan han hjælpe dem, der bliver fristet.
Hebræerne 2:18
Og
For vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medfølelse med vores svagheder, men en, som er blevet fristet i alle måder ligesom vi, men som ikke syndede. 16 Lad os derfor træde frem for Guds nådes trone med frimodighed, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i vores trængende stund.
Hebræerne 4:15-16
Vi antager ofte, at vi kan få det godt med Gud på egen fortjeneste. Eller vi stoler på, at en religiøs embedsmand vil være vores mægler over for Gud. Men Jesus er ypperstepræsten, der har medfølelse med os og forstår os. Han hjælper os i vores fristelser, netop fordi han selv var blevet fristet – men uden synd. Og derfor kan vi have tillid over for Gud med Jesus som vores ypperstepræst, fordi han gennemgik de sværeste fristelser, men han gav aldrig efter og syndede. Han er en, der forstår os og kan hjælpe os med vores egne fristelser og synder. Han er den eneste, der er åndeligt kvalificeret til at være vores præst. Spørgsmålet er: Vil vi lade ham det?
Konklusion
Vi har set, hvordan Jesu fristelser, ligesom hans fødsel, flugt fra barndommen og dåb, var hans påstand om at være opfyldelsen af Israel – hvordan Israel burde have udviklet sig. Hans 40 dage i ørkenen var også et mønster for Moses’ 40 dage uden at spise, mens han modtog De Ti Bud. Jesus er et mønster for Moses såvel som Israel. Vi ser mere i dybden på dette, når Jesus begynder sin undervisningstjeneste. Vi afslutter vores undersøgelse her.
[i] ’Kvinden’ er ligeledes også en henvisning til Israel. Israel fremstilles som en kvinde, der er trolovet med Gud (Esajas 62,5; Ezekiel 16,32; Jeremias 3,20), og det samme billede anvendes i Johannes’ Åbenbaring kapitel 12. Der er derfor to lige gyldige identiteter for ’kvinden’ i 1. Mosebog 3,15.