Dag 6: Langfredag ​​og Jesus, påskelammet

Jøder fejrer adskillige festivaler, der stammer fra begivenheder, der er unikke for deres historie. En af deres mere kendte festivaler er påske . Jøder fejrer denne festival til minde om deres udfrielse fra slaveriet i Egypten for omkring 3500 år siden. I Anden Mosebog kulminerede påsken i de ti plager, der ramte Farao og Egypten. Ved påsken instruerede Moses alle israelitiske familier i at slagte et lam og male dets blod på deres dørkarme. Døden ville så komme over deres hus. Men i huse uden blod på dørkarmene ville den ældste søn dø.  

Den første påske fandt sted på en bestemt dag i den jødiske kalender – 14. nisan. Gud instruerede gennem Moses jøderne i at fejre denne festival hvert år den 14. nisan. Nu, som en del af deres kultur, fortsætter jøder med at fejre påske hver 14. nisan. Da den gamle jødiske kalender er lunisolar , flytter 14. nisan sig rundt i den moderne kalender og falder engang i marts-april.

Jesus på påske

Vi har set på Jesus gennem hans jødiske linse og gennemgår hver dag i hans passionsuge. Dag 6 i den uge, fredag, var den 14. nisan – den jødiske påske. En lille tilbageblik inden vi dækker begivenhederne den fredag.

Da Jesus  kom ind i Jerusalem søndag, den første dag i den uge, stod han på toppen af ​​Morija Bjerg, hvor  Abraham 2000 år tidligere havde profeteret, at der ville blive bragt et stort offer (i fremtid) . Efter hans indtog erklærede Jesus:

³¹  Nu er det tid til dom over denne verden; nu skal denne verdens fyrsteverden viljeblive drevet ud.Johannes 12:31

‘Verden’ ville dreje sig om den kamp, ​​der ville finde sted på det bjerg, mellem ham selv og Satan, ‘denne verdens fyrste’, som var  gået ind i Judas på dag 5 for at slå Kristus ihjel . 

Den sidste nadver

Fredag, dag 6 i passionsugen, begyndte med at Jesus delte sin sidste nadver med sine disciple. Vi regner med, at dette var torsdag aften. Men da den jødiske dag startede ved solnedgang, begyndte deres fredag ​​på det, vi ville betragte som torsdag aften. Her er en del af Jesu tale ved det måltid.

²⁷  Så tog han en kalk, takkede, gav den til dem og sagde: “Drik alle af den.  ²⁸  Dette er mit blod,de pagt, som udgydes for mange til syndernes forladelse.Matthæus 26:27-28

Derefter forklarede han gennem eksempel og undervisning, hvordan man elsker hinanden, og han talte om Guds store kærlighed til os. Alt dette er nedskrevet  her fra evangeliet. Bagefter bad han for alle sine disciple ( læs her ).

I Getsemane Have

Derefter begyndte han sin nattevagt i Getsemane Have, lige uden for Jerusalem.

³⁶  Jesus gik så med sine disciple til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til dem: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.«  ³⁷  Han tog Peter og Zebedæus’ to sønner med sig, og han begyndte at blive bedrøvet og urolig.  ³⁸  Så sagde han til dem: »Min sjæl er overvældet af sorg indtil døden. Bliv her og våg med mig.«Matthæus 26:36-38

³⁹  Han gik lidt videre, faldt ned med ansigtet mod jorden og bad: »Min Fader, hvis det er muligt, så lad denne kalk blive taget fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.«

⁴⁰  Så vendte han tilbage til sine disciple og fandt dem sovende. »Kunne I ikke våge med mig i én time?« spurgte han Peter.  ⁴¹ »Våg og bed, for at I ikke falder i fristelse. Ånden er villig, men kødet er svagt.«

⁴²  Han gik anden gang bort og bad: »Min Fader! hvis det ikke er muligt, at denne kalk kan forgå, uden at jeg drikker den, så ske din vilje!«

⁴³  Da han kom tilbage, fandt han dem igen sovende, fordi deres øjne var tunge.  ⁴⁴  Så forlod han dem og gik bort igen og bad for tredje gang og sagde det samme.

⁴⁵  Så vendte han tilbage til disciplene og sagde til dem: “Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er kommet, og Menneskesønnen skal overgives i synderes hænder.  ⁴⁶  Stå op! Lad os gå! Se, min forræder kommer!”Matthæus 26:36-46

Disciplene kunne ikke holde sig vågne, og vagten var lige begyndt! Evangeliet beskriver derefter, hvordan Judas forrådte ham.

Anholdelsen i haven

²  Judas, som forrådte ham, kendte nuplacere,for Jesus havde ofte mødtes der med sine disciple.  ³  Judas kom så til haven og førte en afdeling soldater og nogle tjenere fra ypperstepræsterne og farisæerne med. De bar fakler, lanterner og våben.

⁴  Jesus, som vidste alt, hvad der skulle ske med ham, gik ud og spurgte dem: “Hvem leder I efter?”

⁵  De svarede: „Jesus fra Nazareth.“

»Det er mig,« sagde Jesus. (Og Judas, forræderen, stod også der sammen med dem.) ⁶  Da Jesus sagde: »Det er mig,« trak de sig tilbage og faldt til jorden.

⁷  Igen spurgte han dem: “Hvem leder I efter?”

“Jesus fra Nazareth,” sagde de.

⁸  Jesus svarede: »Jeg har sagt jer, at det er mig. Hvis I leder efter mig, så lad disse mænd gå.«  ⁹  For at de ord skulle opfyldes, som han havde sagt: »Jeg har ikke mistet én eneste af dem, du har givet mig.«

¹⁰  Simon Peter, som havde et sværd, trak det frem og huggede ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af. Tjeneren hed Malkus.

¹¹  Jesus befalede Peter: “Læg ​​dit sværd fra dig! Skal jeg ikke drikke den kalk, Faderen har givet mig?”

¹²  Så arresterede afdelingen af ​​soldater med dens kommandant og de jødiske tjenere Jesus, og de bandt ham  ¹³  og førte ham først til Annas, som var svigerfar til Kajfas, der var ypperstepræst det år.Johannes 18:2-13

Jesus var gået ud i haven for at bede. Der bragte Judas soldater for at arrestere ham. Hvis vi trues med at blive arresteret, kunne vi forsøge at kæmpe, flygte eller gemme os. Men Jesus gjorde intet af dette. Han indrømmede, at han var den person, de ledte efter. Hans klare tilståelse (“Det er mig”) forskrækkede soldaterne, så hans disciple undslap. Jesus underkastede sig arrestationen, og de tog ham med til forhør.

Det første afhøring

Evangeliet beretter om, hvordan de afhørte ham:

¹⁹  Imens spurgte ypperstepræsten Jesus om hans disciple og hans lære.

²⁰  Jesus svarede: »Jeg har talt åbent til verden. Jeg har altid undervist i synagoger eller i templet, hvor alle jøder kommer sammen. Jeg har ikke sagt noget i hemmelighed.  ²¹  Hvorfor spørger I mig? Spørg dem, der har hørt mig. De ved jo, hvad jeg har sagt.«

²²  Da Jesus sagde dette, slog en af ​​tjenerne ham i ansigtet. »Er det sådan, du svarer ypperstepræsten?« spurgte han.

²³  Jesus svarede: »Hvis jeg har sagt noget forkert, så vid, hvad der er galt. Men hvis jeg har sagt sandheden, hvorfor slog du mig så?«  ²⁴  Annas sendte ham bundet til ypperstepræsten Kajfas.Johannes 18:19-24

Så sendte de Jesus til ypperstepræsten for at han skulle forhøre ham igen.

Det andet forhør

Der forhørte de ham foran alle lederne. Evangeliet beretter også om dette andet forhør:

⁵³  De førte Jesus til ypperstepræsten, og alle ypperstepræsterne, de ældste og de skriftlærde kom sammen.  ⁵⁴  Peter fulgte ham på afstand helt ind i ypperstepræstens gård, og der sad han sammen med vagterne og varmede sig ved ilden.

⁵⁵  Ypperstepræsterne og hele Sanhedrinet ledte efter beviser imod Jesus, så de kunne henrette ham, men de fandt intet. ⁵⁶ Mange vidnede falsk imod ham, men deres udsagn stemte ikke overens.

⁵⁷  Nogle stod frem og aflagde falsk vidnesbyrd imod ham:  ⁵⁸ “Vi hørte ham sige: ‘Jeg vil nedbryde dette tempel, som er bygget med menneskehænder, og på tre dage vil jeg bygge et andet, som ikke er bygget med hænder.'”  

⁵⁹  Men selv da stemte deres vidnesbyrd ikke overens.

⁶⁰  Ypperstepræsten rejste sig da foran dem og spurgte Jesus: »Vil du ikke svare? Hvad er det for et vidnesbyrd, disse mænd fremfører imod dig?«  ⁶¹  Men Jesus tav og svarede ikke.

Ypperstepræsten spurgte ham igen: “Er du Messias, den velsignedes søn?”

⁶²  Jesus sagde til ham: »Det er jeg. I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.«

⁶³  Ypperstepræsten flængede sine klæder og sagde: “Hvorfor har vi brug for flere vidner?”  ⁶⁴  “I har hørt gudsbespottelsen. Hvad mener I?”

De fordømte ham alle og fortjente døden.  ⁶⁵  Så begyndte nogle at spytte på ham; de satte bind for hans øjne, slog ham med knytnæverne og råbte: “Profetér!” Og vagterne greb ham og slog ham.Markus 14:53-65

Jesus kalder sig selv ‘Menneskesønnen’ i denne udveksling. Dette er en titel fuld af profetisk betydning, som vi udforsker her . 

De jødiske ledere dømte dog Jesus til døden. Men da romerne herskede over dem, var det kun den romerske landshøvding, der kunne godkende en henrettelse. Så de tog Jesus til den romerske landshøvding Pontius Pilatus.    

Jesus forhørt af den romerske landshøvding

¹¹  Imens stod Jesus foran landshøvdingen, og landshøvdingen spurgte ham: “Er du jødernes konge?”

Det er dit eget ord,“ svarede Jesus.

¹²  Da ypperstepræsterne og de ældste anklagede ham, svarede han ikke.  ¹³  Pilatus spurgte ham da: “Hører du ikke, hvad de vidner imod dig?”  ¹⁴  Men Jesus svarede ikke en eneste anklage – til landshøvdingens store forbløffelse.

¹⁵  Det var nu landshøvdingens skik ved højtiden at give fri enfange valgtaf mængden.  ¹⁶  På det tidspunkt havde de en velkendt fange, hvis navn varJesus Barabbas…  ¹⁷  Da folkemængden var samlet, spurgte Pilatus dem: “Hvem vil I have, at jeg skal give jer fri: Jesus Barabbas eller Jesus, som kaldes Messias?”  ¹⁸  For han vidste, at det var af egennytte, at de havde udleveret Jesus til ham.

¹⁹  Mens Pilatus sad på dommersædet, sendte hans kone ham denne besked: »Hav ikke noget at gøre med den uskyldige mand, for jeg har lidt meget i en drøm i dag på grund af ham.«

²⁰  Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte folkemængden til at bede om Barabbas fri og Jesus henrettet.

²¹  „Hvem af de to ønsker I, at jeg skal give jer fri?“ spurgte landshøvdingen.

„Barabbas,“ svarede de.

²²  “Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Messias?” spurgte Pilatus.

De svarede alle: “Korsfæst ham!”

²³  “Hvad har han så begået?” spurgte Pilatus.

Men de råbte endnu højere: “Korsfæst ham!”

²⁴  Da Pilatus så, at han ingen vegne nåede frem, men ati stedetenoprør varHan sprang frem, tog vand og vaskede sine hænder foran folkemængden. “Jeg er uskyldig i denne mands blod,” sagde han. “Det er din skyld!”

²⁵  Hele folket svarede: “Hans blod komme over os og over vores børn!”

²⁶  Så løslod han Barabbas for dem. Men Jesus havde hanpisket, og udleverede ham til at blive korsfæstet.Matthæus 27:11-26

Jesu korsfæstelse, død og begravelse

Evangeliet fortæller derefter om detaljerne omkring Jesu korsfæstelse.

²⁷  Så førte landshøvdingens soldater Jesus ind i prætoriet og samlede hele soldaternes flok omkring ham. ²⁸  De klædte ham af og gav ham en skarlagenrød kappe, ²⁹  og flettede en tornekrone og satte den på hans hoved. De gav ham en stav i hans højre hånd, og de faldt på knæ foran ham og hånede ham. “Hyl være dig, jødernes konge!” sagde de. ³⁰  De spyttede på ham, tog staven og slog ham i hovedet igen og igen. ³¹  Efter at have hånet ham, tog de kappen af ​​og gav ham hans egne klæder på. Derefter førte de ham bort for at korsfæste ham.Matthæus 27:27-31

Jesu korsfæstelse

²¹  En mand fra Kyrene, Simon, far til Alexander og Rufus, kom forbi på vej ind fra landet, og de tvang ham til at bære korset. ²² De bragte Jesus til det sted, der kaldes Golgata (det betyder “hovedskallens sted”). ²³  Så bragte de ham vin blandet med myrra, men han tog den ikke. ²⁴  Og de korsfæstede ham. De delte hans klæder og kastede lod om, hvad hver skulle få.

²⁵  Klokken var ni om morgenen, da de korsfæstede ham. ²⁶ Anklagen mod ham lød: “Jødernes konge.”

²⁷  Sammen med ham korsfæstede de to oprørere, en på hans højre side og en på hans venstre side. ²⁹  De, der gik forbi, hånede ham, rystede på hovedet og sagde: “Du, som skal nedbryde templet og genopbygge det på tre dage, ³⁰  stig ned fra korset og frels dig selv!” ³¹  På samme måde hånede ypperstepræsterne og de skriftkloge ham indbyrdes. “Andre frelste han, men sig selv kan han ikke frelse! ³²  Lad denne Messias, denne Israels konge, nu stige ned fra korset, så vi kan se det og tro.” De, der blev korsfæstet med ham, hånede ham også.

Jesu død

³³  Ved middagstid faldt der mørke over hele landet indtil klokken tre. ³⁴  Og klokken tre råbte Jesus med høj røst: “Eloi, Eloi, lema sabaktani?” (som betyder “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”).

³⁵  Nogle af dem, der stod ved siden af, hørte det og sagde: “Hør her, han kalder på Elias.”

³⁶  En løb løb hen og fyldte en svamp med vineddike, satte den på en stok og gav Jesus at drikke. “Lad ham nu være i fred. Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned,” sagde han.

³⁷  Med et højt råb udåndede Jesus.

³⁸  Forhænget i templet flængedes i to dele fra øverst til nederst. ³⁹  Da officeren, som stod foran Jesus, så hvordan han døde, sagde han: “Denne mand var sandelig Guds søn!”Markus 15:21-39

‘Gennemboret’ i siden

Johannesevangeliet beretter om en fascinerende detalje om korsfæstelsen. Det siger:

³¹  Det var forberedelsesdag, og den næste dag skulle være en særlig sabbat. Fordi de jødiske ledere ikke ønskede, at ligene skulle blive liggende på korset om sabbatten, bad de Pilatus om at få benene brækket og ligene taget ned.  ³²  Soldaterne kom derfor og brækkede benene på den første mand, der var blevet korsfæstet sammen med Jesus, og derefter på den anden.  ³³ Men da de kom til Jesus og fandt, at han allerede var død, brækkede de ikke hans ben.  ³⁴  I stedet stak en af ​​soldaterne Jesu side med et spyd, så der pludselig kom blod og vand.  ³⁵ Manden, der så det, har vidnet, og hans vidnesbyrd er sandt. Han ved, at han taler sandt, og han vidner, for at også I kan tro.Johannes 19:31-35

Johannes så de romerske soldater gennembore Jesu side med et spyd. Ud kom blod og vand adskilt, hvilket tydede på, at han døde af hjertesvigt.

Jesu begravelse

Evangeliet beretter om den sidste begivenhed den dag – hans begravelse.

⁵⁷  Da det blev aften, kom en rig mand fra Arimatæa ved navn Josef, som selv var blevet en discipel af Jesus.  ⁵⁸  Han gik hen til Pilatus og bad om Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle gives ham.  ⁵⁹  Josef tog liget, svøbte det i et rent linnedklæde  ⁶⁰  og lagde det i sin egen nye grav, som han havde hugget ud i klippen. Han rullede en stor sten for gravindgangen og gik væk.  ⁶¹  Maria Magdalene og den anden Maria sad dér over for graven.Matthæus 27:57-61

Dag 6 – Langfredag

Hver dag i den jødiske kalender begyndte ved solnedgang. Så dag 6 begyndte med, at Jesus delte sin sidste nadver med sine disciple. Ved udgangen af ​​dagen var han blevet arresteret, stillet for retten mange gange i løbet af natten, korsfæstet, gennemboret med et spyd og begravet. Smerte, sorg, ydmygelse og død prægede denne dag, og derfor husker folk den i højtidelig kontemplation. Men denne dag kaldes ‘langfredag’. Men hvordan kan en dag med forræderi, tortur og død nogensinde kaldes ‘god’? 
Vi får et hint i Salme 22 , skrevet 1000 år før Jesus.   

Hvorfor langfredag ​​og ikke ‘dårlig fredag’?

Jesu drak af den ‘kalk’, som hans Fader havde givet ham, frelste verden. Den faldt på den 14. nisan, samme dag som  påskedagen , hvor ofrede lam reddede folket fra døden 1500 år tidligere. Det er den samme dag, hvor jøderne mindes deres udfrielse fra døden. Tidspunktet for Jesu korsfæstelse blev koordineret med den jødiske påske. Derfor falder påsken meget tæt på langfredag, med den afvigelse, der er forklaret i fodnoten nedenfor [i].

Tegnet på Morijabjerget ved påsken

Stedet for hans korsfæstelse var på Morija Bjerg lige uden for Jerusalems porte. Dette var stedet, hvor 
et lam for 2000 år siden havde erstattet Isak, da Abraham ofrede ham til Gud . Jesu korsfæstelse koordinerer så tydeligt med datoen for de ofrede påskelam og med stedsforholdene med det lam, der blev ofret for Isak. Dette er et tegn på, at Jesu korsfæstelse danner centrum for Guds plan. Det er ikke tankeløs tro at tro på dette, men det tillader blot disse historiske fakta at udtrykke deres betydning. Diagrammet for fredag, dag 6 i passionsugen, viser denne koordinering gennem århundrederne.