Tekstkritik og Bibelen
I vores videnskabelige og dannede tidsalder sætter vi spørgsmålstegn ved mange af de ikke-videnskabelige overbevisninger, som tidligere generationer havde. Denne skepsis gælder især for Bibelen. Mange af os sætter spørgsmålstegn ved Bibelens pålidelighed ud fra det, vi ved om den. Bibelen blev trods alt skrevet for mere end to tusind år siden. Men i størstedelen af disse årtusinder har der ikke været nogen trykkepresse, kopimaskiner eller forlag. Så de originale manuskripter blev kopieret i hånden, generation efter generation. Samtidig uddøde sprog, og nye opstod, imperier ændrede sig, og nye magter steg op.
Siden de originale manuskripter for længst er gået tabt, hvordan ved vi så, at det, vi læser i Bibelen i dag, er det, de oprindelige forfattere rent faktisk skrev? Måske blev Bibelen ændret eller forvansket. Måske gjorde kirkeledere, præster, biskopper eller munke det, fordi de ønskede at ændre dens budskab til deres formål.
Principper for tekstkritik
Dette spørgsmål gælder naturligvis for ethvert gammelt skrift. Tekstkritik er den akademiske disciplin, der har til formål at afgøre, om en gammel tekst har ændret sig fra sin oprindelige sammensætning til i dag. Fordi det er en akademisk disciplin, gælder den for ethvert gammelt skrift fra ethvert sprog. Denne artikel forklarer nogle grundlæggende principper for tekstkritik og anvender dem på Bibelen for at bestemme dens pålidelighed.
Dette diagram viser et eksempel på et hypotetisk dokument skrevet 500 f.Kr. Den originale tekst varede ikke længe. Så før den forfalder, går tabt eller ødelægges, skal der laves en manuskriptkopi (MSS) af den (1. kopi). En professionel klasse af mennesker kaldet skrivere udførte kopieringen. Efterhånden som årene går, laver skrivere kopier (2. og 3. kopi) af den 1. kopi. På et tidspunkt bevares en kopi, så den eksisterer i dag (den 3. kopi).
Princip 1: Manuskripttidsintervaller
I vores eksempeldiagram producerede skrivere denne bevarede kopi i år 500 e.Kr. Det betyder, at den tidligste viden om tekstens tilstand først er efter år 500 e.Kr. Derfor danner tiden fra 500 f.Kr. til år 500 e.Kr. (mærket med x i diagrammet) perioden med tekstuel usikkerhed. Selvom originalen blev skrevet længe før, er alle manuskripter før år 500 e.Kr. forsvundet. Derfor kan vi ikke evaluere kopier fra denne periode.
Det første princip, der anvendes i tekstkritik, er således at måle dette tidsinterval. Jo kortere dette interval x er , desto mere tillid kan vi have til dokumentets korrekte bevaring til vores tid, da usikkerhedsperioden reduceres.
Princip 2: Antallet af eksisterende manuskripter
Det andet princip, der anvendes i tekstkritik, er at tælle antallet af eksisterende manuskripter i dag. Vores eksempelillustration ovenfor viste, at kun ét manuskript er tilgængeligt (det 3. eksemplar). Men normalt findes der mere end én manuskriptkopi i dag. Jo flere manuskripter der findes i dag, desto bedre er manuskriptdataene. Historikere kan derefter sammenligne kopier med andre kopier for at se, om og hvor meget disse kopier afviger fra hinanden. Så antallet af tilgængelige manuskriptkopier bliver den anden indikator, der bestemmer den tekstlige pålidelighed af gamle skrifter.
Tekstkritik af klassiske græsk-romerske skrifter sammenlignet med Det Nye Testamente
Disse principper gælder for alle gamle skrifter. Så lad os nu sammenligne manuskripter fra Det Nye Testamente med andre gamle manuskripter, som forskere anerkender som pålidelige. Denne tabel viser nogle velkendte …
| Forfatter | Når skrevet | Tidligste eksemplar | Tidsrum | # |
| Cæsar | 50 f.Kr. | 900 e.Kr. | 950 | 10 |
| Platon | 350 f.Kr. | 900 e.Kr. | 1250 | 7 |
| Aristoteles* | 300 f.Kr. | 1100 e.Kr. | 1400 | 5 |
| Thukydid | 400 f.Kr. | 900 e.Kr. | 1300 | 8 |
| Herodot | 400 f.Kr. | 900 e.Kr. | 1300 | 8 |
| Sofokles | 400 f.Kr. | 1000 e.Kr. | 1400 | 100 |
| Tacitus | 100 e.Kr. | 1100 e.Kr. | 1000 | 20 |
| Plinius | 100 e.Kr. | 850 e.Kr. | 750 | 7 |
Manuskriptdata fra velkendte antikke forfattere accepteret som pålidelige
McDowell, J. Evidence That Demands a Verdict . 1979. s. 42-48
*fra et hvilket som helst værk
Disse forfattere repræsenterer de største klassiske forfattere fra antikken. Grundlæggende formede deres skrifter udviklingen af den europæiske og vestlige civilisation. Men i gennemsnit er de kun blevet overleveret til os gennem 10-100 manuskripter. Desuden er de tidligste eksisterende kopier bevaret fra omkring 1000 år efter, at originalen blev skrevet. Vi behandler disse som vores kontroleksperiment, da de omfatter skrifter, der danner grundlaget for historie og filosofi. Derfor accepterer, bruger og underviser akademikere og universiteter verden over i dem.
Nye Testamentes manuskripter
Følgende tabel sammenligner manuskripterne fra Det Nye Testamente ud fra de samme principper inden for tekstkritik. Derefter vil vi sammenligne dette med vores kontroldata, ligesom i enhver videnskabelig undersøgelse.
| Håndskrifter | Når skrevet | Dato for manuskript | Tidsrum |
| John Rylan | år 90 e.Kr. | 130 e.Kr. | 40 år |
| Bodmer-papyrus | år 90 e.Kr. | 150-200 e.Kr. | 110 år |
| Chester Beatty | 50-60 e.Kr. | 200 e.Kr. | 20 år |
| Kodeks Vatikanen | 50-90 e.Kr. | 325 e.Kr. | 265 år |
| Kodeks Sinaiticus | 50-90 e.Kr. | 350 e.Kr. | 290 år |
Tekstdata for de tidligste nytestamentlige manuskripter
Comfort, PW Bibelens oprindelse , 1992. s. 193
Denne tabel giver dog kun et kort overblik over nogle af de eksisterende nytestamentlige manuskripter. Antallet af nytestamentlige manuskripter er så stort, at det ville være umuligt at liste dem i én tabel.
Vidnesbyrd om legatet
Som en forsker, der har studeret dette problem i årevis, siger:
“Vi har mere end 24.000 manuskripter af dele af Det Nye Testamente i dag … Intet andet dokument fra oldtiden begynder overhovedet at nærme sig sådanne antal og bekræftelser. Til sammenligning er Homers ILIADE nummer to med 643 manuskripter, der stadig eksisterer.”McDowell, J. Beviser der kræver en dom . 1979. s. 40
En førende forsker ved British Museum bekræfter dette:
“Forskere er overbeviste om, at de i det væsentlige besidder den sande tekst fra de vigtigste græske og romerske forfattere … alligevel afhænger vores viden om deres skrifter af en håndfuld håndskrifter, hvorimod håndskrifterne fra NT tælles i … tusindvis”Kenyon, FG (tidligere direktør for British Museum) Vores Bibel og de gamle manuskripter . 1941, s. 23
Disse data vedrører specifikt manuskripterne fra Det Nye Testamente. Denne artikel ser på tekstkritik af Det Gamle Testamente.
Ny Testamentes tekstkritik og Konstantin
Det er værd at bemærke, at et stort antal af disse manuskripter er ekstremt gamle. For eksempel kan man se indledningen til den bog, der transskriberer de tidligste græske dokumenter fra Det Nye Testamente.
“Denne bog indeholder transskriptioner af 69 af de tidligste manuskripter fra Det Nye Testamente … dateret fra begyndelsen af det 2. århundrede til begyndelsen af det 4. århundrede (100-300 e.Kr.) … indeholdende omkring 2/3 af den nytestamentlige tekst”Comfort, PW “Teksten til de tidligste græske manuskripter i Det Nye Testamente”. s. 17. 2001
Dette er betydningsfuldt, fordi disse manuskripter stammer fra før den romerske kejser Konstantin (ca. 325 e.Kr.). De går også forud for den katolske kirkes magtovertagelse. Nogle spekulerer på, om enten Konstantin eller den katolske kirke ændrede den bibelske tekst. Vi kan teste dette ved at sammenligne manuskripterne fra før Konstantin (325 e.Kr.) med dem, der kommer senere. Vi finder dog ud af, at de ikke har ændret sig. Manuskripterne fra f.eks. år 200 e.Kr. er de samme som dem, der kommer senere.
Således ændrede hverken den katolske kirke eller Konstantin Bibelen. Dette er ikke en religiøs udtalelse, men er udelukkende baseret på manuskriptdata. Figuren nedenfor illustrerer tidslinjen for de manuskripter, som dagens Nye Testamente stammer fra.
Implikationer af bibelsk tekstkritik
Så hvad kan vi konkludere ud fra dette? Det Nye Testamente er i hvert fald, i det vi objektivt kan måle, helt sikkert verificeret i langt højere grad end noget andet klassisk værk. Dommen kan bedst opsummeres i følgende:
“At være skeptisk over for den resulterende tekst i Det Nye Testamente er at lade hele den klassiske oldtid glide ind i glemselen, for ingen andre dokumenter fra oldtiden er så velbekræftede bibliografisk som Det Nye Testamente.”Montgomery, Historie og kristendom . 1971. s. 29
Hvad han mener er, at hvis vi tvivler på pålideligheden af Bibelens bevarelse, bør vi kassere alt, hvad vi ved om klassisk historie. Alligevel har ingen informeret historiker nogensinde gjort det. Vi ved, at de bibelske tekster ikke er blevet ændret, efterhånden som epoker, sprog og imperier er kommet og gået. Vi ved dette, fordi de tidligste eksisterende manuskripter går forud for disse begivenheder. For eksempel ved vi, at ingen overivrig middelaldermunk eller konspirerende pave tilføjede Jesu mirakler til Bibelen. Vi har manuskripter, der kommer før alle middelalderlige munke og paver. Da alle disse tidlige manuskripter indeholder Jesu mirakler , kunne disse imaginære middelalderlige konspiratorer ikke have indsat dem.
Hvad med oversættelsen af Bibelen?
Men hvad med de fejl, der er forbundet med oversættelse? Hvorfor er der så mange forskellige versioner af Bibelen i dag? Betyder eksistensen af mange versioner, at det er umuligt at fastslå, hvad de oprindelige forfattere skrev?
Lad os først rydde op i en almindelig misforståelse. Mange tror, at Bibelen i dag har gennemgået en lang række oversættelsestrin. De forestiller sig, at hvert nyt sprog er oversat fra det foregående. Så de visualiserer en række nogenlunde sådan her: Græsk -> Latin -> Middelalderengelsk -> Shakespeare-engelsk -> moderne engelsk -> andre moderne sprog.
Lingvister oversætter i dag Bibelen direkte fra originalsprogene til forskellige sprog. Så for Det Nye Testamente fortsætter oversættelsen til græsk -> moderne sprog. For Det Gamle Testamente fortsætter oversættelsen til hebraisk -> moderne sprog ( yderligere detaljer inklusiveortodokse oversættelser her ). Men den grundlæggende græske og hebraiske tekst er standard. Så de forskellige bibelversioner stammer fra, hvordan lingvister vælger at oversætte dem til det moderne sprog.
Oversættelsespålidelighed
På grund af den omfattende klassiske litteratur, der blev skrevet på græsk (originalsproget i Det Nye Testamente), er det muligt præcist at oversætte de oprindelige forfatteres tanker og ord. Faktisk vidner de forskellige moderne versioner om dette. Læs for eksempel dette velkendte vers i de mest almindelige versioner, og bemærk den lille variation i ordlyd, men konsistensen i idé og betydning:
For syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.Romerne 6:23 (Ny international version)
For syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.Romerne 6:23 (Ny Amerikansk Standardversion)
For syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.Romerne 6:23 (Ny levende oversættelse)
Du kan se, at der ikke er nogen uenighed mellem oversættelserne, fordi de siger præcis det samme med kun lidt forskellige ord.
Konklusion
Kort sagt har hverken tid eller oversættelse forvansket de ideer og tanker, der udtrykkes i de originale bibelmanuskripter. Disse ideer er ikke skjult for os i dag. Vi ved, at Bibelen i dag nøjagtigt formidler, hvad dens forfattere faktisk skrev dengang.
Men det er vigtigt at indse, hvad denne undersøgelse ikke viser. Dette beviser ikke nødvendigvis, at Bibelen er Guds ord.
Men at forstå Bibelens tekstuelle pålidelighed giver et udgangspunkt, hvorfra vi kan begynde at undersøge Bibelen. Vi kan se, om disse andre spørgsmål også kan besvares . Vi kan også blive informeret om dens budskab . Siden Bibelen hævder, at dens budskab er Guds velsignelse til dig, hvad nu hvis det muligvis er sandt? Måske er det værd at tage sig tid til at lære nogle af de vigtige begivenheder i Bibelen. Et godt sted at starte er i dens begyndelse.
Tags:BIBELMANUSKRIPTER,