Det bibelske land Israel ligger på tværs af verdens største fatamorgana og giver en illusion af liv, hvor der intet er. Dette har tvunget dets indbyggere til at gå i spidsen for den menneskelige søgen efter det uundværlige og livgivende stof – vand. Det giver også en oplysende baggrund for noget af visdommen, de vildeste håb og de ekstravagante løfter i Bibelen. Disse løfter strækker sig til dig og tilbyder et liv levet med tilfredshed. Men for at få et glimt af dette, er vi nødt til at se, hvad de, der bor der, har måttet lære at gøre på grund af det.
David Shankbone , CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons
Det unikke Døde Hav
Det Døde Hav er det mest fremtrædende geografiske træk i Israels land. Det ligger på jordens laveste punkt, 431 m under havets overflade midt i en ørken. At have et så smukt og stort vandområde midt i et tørt land synes at være meget heldigt for de omkringliggende beboere. Med et saltindhold på 35 % er det dog den største permanente hypersaline sø i verden. Derfor understøtter den intet liv, deraf navnet Det Døde Hav. Man kan ikke drikke dette vand. Selv at få noget i øjnene og på åbne sår forårsager ekstrem irritation.
Bibelen nævner Det Døde Hav første gang i Abrahams beretninger for omkring 4000 år siden. Det Døde Hav har dannet baggrund for alle efterfølgende forfattere, konger og profeter gennem bibelhistorien, blot få kilometer fra Jerusalem. Disse forfattere brugte vand, en livsnødvendighed i den region, til at illustrere sandheder om os selv. De brugte vand som et tema for at give os løfter.
Jeremiah diagnosticerer vores tørst
Jeremiah levede ved slutningen af perioden Konger (600 f.Kr.), da korruption og ondskab spredte sig gennem det israelitiske samfund. Han fordømte deres ondskab, den samme som er almindelig i vores samfund i dag. Men Jeremiah begyndte sit budskab med dette.
13 Mit folk har syndet to gange. De har forladt mig, selvom jeg er kilden til liv. De har gravet deres egne brønde, men brøndene er sprungne. De kan ikke holde på vand.
Jeremiah 2:13
Jeremiah brugte vand som en metafor for at hjælpe dem med at forstå synd bedre. Han erklærede, at de var som tørstige mennesker, der ledte efter vand. Der var ikke noget galt i at være tørstige. Men de havde brug for at drikke godt vand. Gud selv var det gode levende vand, der kunne slukke deres tørst. Men i stedet for at komme til Ham for at slukke deres tørst, stolede israelitterne på andre kilder, utætte kilder, at drikke fra. Men deres sprækkede cisterner kunne ikke holde vand i lang tid og ville derfor gøre dem endnu mere tørstige.
Med andre ord kunne deres synd i alle dens mange former opsummeres som at vende sig mod andre ting end Gud for at tilfredsstille deres tørst. Men disse andre ting ville ikke være i stand til at slukke deres tørst, ligesom et utæt glas ikke kan stoles på til at give vedvarende forfriskning. I deres trods alt tomme stræben forblev israelitterne tørstige. De stod kun tilbage med deres knuste cisterner – dvs. alle de problemer og vanskeligheder, som deres synder havde forårsaget. Salomon, den rigeste og mest succesrige person i hele historien, beskrev på mesterlig vis den stræben, han påtog sig for at slukke sin tørst.
Tørstige mennesker i et hav af dårlige vandkilder
Dette gælder passende også for os i dag i vores tidsalder med rigdom, underholdning, selvrealisering og nydelse. Det moderne samfund er langt det rigeste, bedst uddannede, mest rejste, underholdt, lykke drevet og teknologisk avanceret ud af enhver tidsalder. Vi tyr let til disse, og andre ting i vores tid: pornografi, ulovlige forhold, stoffer, alkohol, grådighed, penge, vrede, jalousi. Vi håber, at disse måske vil tilfredsstille vores tørst. Men da Det Døde Hav er et fatamorgana, der kun rummer den sterile død, selvom det på afstand fremstår som ferskvand, er disse også fatamorganaer. De kan ikke slukke tørsten på en varig måde og vil kun resultere i døden.
Jeremiahs advarsel og Salomons krøniker burde få os til selv at stille nogle ærlige spørgsmål.
- Hvorfor kæmper vi i vores moderne tidsalder med så meget depression, selvmord, fedme, skilsmisse, jalousi, misundelse, had og pornografi?
- Hvilke ‘cisterner’ bruger du til at slukke din tørst? Indeholder de ‘vand’?
- Tror du, du nogensinde vil få nok til at tilfredsstille din tørst? Hvis Salomons tørst ikke kunne slukkes med alt, hvad han fik, hvordan kan du så?
Jesus underviste om de samme spørgsmål og lovede at slukke vores tørst. Han gjorde det ved at hævde at repræsentere Israel, med vores konklusion her. Hans løfte vedrørende vand skiller sig især ud, når vi bemærker, at nationen Israel er førende i verden inden for vandteknologi. De to israelitter tilbyder vand, omend af forskellig art, til en tørstig verden.
Israel tilbyder verdenen fremragende vand
På grund af de tørre forhold har israelerne været nødt til at blive verdensledere inden for vandteknologi, hvilket er afgørende for deres nationale overlevelse. De har udviklet og bygget industriel og verdensførende afsaltningsanlæg med omvendt osmose, der omdanner havvand til drikkevand. Denne teknologi er energieffektiv og billigere end andre afsaltningsmetoder, som fordamper vand. Israel har fem sådanne afsaltningsanlæg, der giver dem så meget drikkevand, at de nu kan genopfylde Galilæas Sø med drikkevand. Lande i hele Mellemøsten underskriver aftaler med Israel, så denne vandteknologi kan udvikles for dem.
En anden israelsk teknologi kan generere drikkevand fra fugt i luften. Teknologien, der startede med at hjælpe militæret med at forsyne tropper med drikkevand, er blevet udvidet for at slukke den ‘globale tørst’. Bilproducenten Ford har for nylig tilføjet denne teknologi til nogle af deres, så du kan tage en drink, ‘mens du kører’. SodaStream, der sælger CO2 patroner med sæt til at forkulle dit drikkevand, har en global distribution, der giver dig mulighed for at ‘boble dig til danskvand’.
Sandelig dette tørre land med sit Død Hav blevet verdens førende inden for at slukke tørsten.
Israel tilbyder vand til verden
Det er derfor fascinerende, at det andet Israel, Jesus, også tilbyder vand, til verden. På baggrund af Jeremiahs diagnose af vores tørst, så overvej denne samtale, der er nedskrevet i evangeliet.
Jesus taler med en samaritansk kvinde
Jesus fik nu at vide, at farisæerne havde hørt om ham. De havde hørt, at han vandt og døbte flere disciple end Johannes. 2 Men det var ikke Jesus, der døbte. Det gjorde hans disciple. 3 Jesus forlod Judea og vendte tilbage til Galilæa.
4 Jesus måtte rejse gennem Samaria. 5 Han kom til en by i Samaria, der hed Sykar, nær det stykke jord, Jacob havde givet sin søn Josef. 6 Dér var Jacobs brønd. Jesus var træt af rejsen, så han satte sig ned ved brønden. Det var omkring middag.
.jpg){kind=link}
7 En kvinde fra Samaria kom for at hente vand, og Jesus sagde til hende: “Vil du give mig noget at drikke?” 8 Hans disciple var gået ind i byen for at købe mad.
9 Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Du er jøde, og jeg er en samaritansk kvinde. Hvordan kan du bede mig om noget at drikke?« Hun sagde dette, fordi jøder ikke har noget at gøre med samaritanere.
10 Jesus svarede hende: »Du ved ikke, hvad Guds gave er, og du ved ikke, hvem der beder dig om noget at drikke. Hvis du vidste, ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.«
11 “Herre,” sagde kvinden, “du har ikke noget at hente vand med. Brønden er dyb. Hvor kan du få det levende vand fra? 12 Vores far Jacob gav os brønden. Han drak selv af den, og det gjorde hans sønner og hans husdyr også. Er I mere betydningsfulde end ham?”
13 Jesus svarede: “Enhver, der drikker af dette vand, skal tørste igen. 14 Men enhver, der drikker af det vand, jeg giver ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg giver ham, skal blive til en kilde i ham, og det skal vælde frem og give ham evigt liv.”
15 Kvinden sagde til ham: “Herre, giv mig det vand, så jeg aldrig tørster, og jeg behøver ikke at blive ved med at komme her for at hente vand.”
16 Han sagde til hende: “Gå, hent din mand og kom tilbage.”
17 “Jeg har ingen mand,” svarede hun.
Jesus sagde til hende: “Du har ret, når du siger, at du ikke har nogen mand. Du har haft fem mænd, og den mand, du bor sammen med nu, er ikke din mand. Det, du lige har sagt, er sandt.”
19 “Herre,” sagde kvinden, “jeg kan se, at du er en profet. Vores folk har altid tilbedt på dette bjerg, men I jøder påstår, at det sted, hvor vi skal tilbede, er i Jerusalem.”
21 Jesus sagde: »Tro mig, kvinde! Der kommer en tid, hvor I ikke længere skal tilbede Faderen på dette bjerg eller i Jerusalem. I samaritanere tilbeder det, I ikke kender. Vi tilbeder det, vi kender. Frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en ny tid, som allerede er kommet. De, der er sande tilbedere, skal tilbede Faderen i Ånd og sandhed. Det er dem, Faderen søger. Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede ham i Ånd og sandhed.«
25 Kvinden sagde: “Jeg ved, at Messias kommer.” Messias betyder Kristus. “Når han kommer, vil han forklare os alt.”
26 Jesus sagde da: »Den, som du taler om, er den, som taler til dig. Det er mig.«
Disciplene slutter sig til Jesus igen
27 Lige i det øjeblik kom Jesu disciple tilbage. De blev overraskede over at se ham tale med en kvinde. Men ingen spurgte: “Hvad vil du have af hende?” Ingen spurgte: “Hvorfor taler du med hende?”
28 Kvinden lod sin vandkrukke stå og gik tilbage til byen. Hun sagde til folket: “Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Mon han er Messias?” Folket gik ud af byen og hen imod Jesus.
31 Hans disciple sagde til ham: “Rabbi, spis!”
32 Men han sagde til dem: “Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.”
33 Hans disciple spurgte da hinanden: “Har nogen bragt ham mad?”
34 Jesus sagde: »Min mad er at gøre det, min Fader har sendt mig for at gøre. Min mad er at fuldføre hans værk. Har I ikke et ord, der siger: ‘Det er stadig fire måneder til høsttid.’ Men jeg siger jer: Luk jeres øjne op! Se på markerne! De er allerede modne til høst. Selv nu får den, der samler afgrøden, sin løn. De høster afgrøden til evigt liv. Så den, der planter, og den, der samler, kan nu glæde sig sammen. Dette ordsprog er sandt: ‘En sår, og en anden samler.’ Jeg sendte jer for at samle, hvad I ikke har arbejdet for. Andre har gjort sliddet, og I har høstet frugten af deres arbejde.«
Mange samaritanere tror på Jesus
39 Mange af samaritanerne fra byen Sykar kom til tro på Jesus. De troede på grund af det, kvinden havde sagt om ham. Hun sagde: “Han fortalte mig alt, hvad jeg havde gjort.” Så kom samaritanerne til ham og forsøgte at få ham til at blive hos dem, og han blev i to dage. På grund af det, han sagde, kom mange flere mennesker til tro.
42 De sagde til kvinden: “Vi tror ikke længere kun på grund af det, du har sagt. Vi har nu selv hørt ham og ved, at denne mand virkelig er verdens frelser.”
Johannes 4:1-42
Jesus bad hende om noget at drikke af to grunde. For det første var han tørstig. Men han vidste også, at hun var tørstig, ifølge Jeremiahs diagnose. Hun troede, at hun kunne tilfredsstille denne tørst gennem forhold til mænd. Så hun havde haft flere ægtemænd og var sammen med en mand, hendes mand var. Derfor betragtede hendes naboer hende som umoralsk. Dette forklarer, hvorfor hun var gået alene for at hente vand ved middagstid. Landsbyens kvinder ville ikke have hende med, når de gik til brønden i den kølige morgen, og havde fremmedgjort sig fra de andre landsby kvinder.
I overensstemmelse med Jeremiahs eksempel brugte Jesus tørst som tema, så hun kunne indse, at hun havde en dyb tørst i sit liv – en tørst, der kan slukkes. Han erklærede for hende (og os), at kun han i sidste ende kunne slukke hendes indre tørst.
At tro – at bekende i sandhed
Men Jesu tilbud om ‘levende vand’ kastede hende ud i en krise. Da Jesus bad hende om at hente sin mand, provokerede han hende bevidst til at genkende og indrømme sin brudte cisterne. Han pressede hende til at bekende den. Vi undgår dette for enhver pris! Vi foretrækker at skjule vores synder i håb om, at ingen vil se det. Eller vi rationaliserer og finder på undskyldninger for vores synder, men hvis vi vil opleve ‘det levende vand’, skal vi være ærlige og indrømme vores ‘brudte cisterner’, fordi evangeliet lover, at:
.jpg){kind=link}
Omvend jer derfor og vend om til Gud, så jeres synder kan blive udslettet, og der må komme tider med vederkvægelse fra Herren,
Apostlenes Gerninger 3:19
Af denne grund sagde Jesus til den samaritanske kvinde at:
Gud er ånd. De, der tilbeder ham, skal tilbede ham i ånd og sandhed.”
Johannes 4:24
Med ‘sandhed’ mente han at være ærlige om os selv, ikke at forsøge at skjule eller undskylde. Den vidunderlige nyheder er, at Gud ‘søger’ og ikke vil afvise nogen, der komme med denne åbne ærlighed, lige meget hvad de har drukket.
Distraktionen af religiøse argumenter
Men dette kræver en ærlig sårbarhed. At ændre emnet fra os selv til en religiøs konflikt skaber perfekt dække for at skjule. Verden har altid mange igangværende religiøse konflikter. I dag var der en religiøs strid mellem samaritanerne og jøderne om det rette sted for tilbedelse. Ved at dreje samtalen ind på denne religiøse strid håbede hun at aflede opmærksomheden fra sin utætte cisterne. Hun kunne nu gemme sigende sårbarhed bag religionen.
Hvor let og naturligt vi gør det samme, især hvis vi har en religiøs tilhørsforhold. Så kan vi bedømme, hvordan andre tager fejl, eller hvordan vi har ret. Vi kan ignorere vores behov for at være ærlige omkring vores tørst.
Jesus fulgte ikke op i denne diskussion med hende. Han insisterede på, at hun skulle være ærlig om sig selv i sin tilbedelse. Hun kunne komme frem overfor Gud ud for hvad som helst (da Han er Ånd). Men hun havde brug for ærlig selv erkendelse, før hun kunne modtage hans ‘levende vand’.
Den beslutning vi alle skal træffe
Så hun havde en vigtig beslutning at træffe. Hun kunne fortsætte med at gemme sig bag en religiøs strid eller måske bare forlade ham. Men hun valgte til sidst at indrømme sin tørst at bekende. Hun gemte sig ikke længere. Dette førte til, at hun blev ‘troende’. Hun havde udført religiøse ceremonier før, men nu blev hun, og de andre i hendes landsby ‘troende’.
At blive en troende er ikke blot at være mentalt enig i den korrekte religiøse lære, hvor vigtigt det end er. Det handler om at tro på, at Hans løfte om barmhjertighed kan stoles på, og derfor bør du ikke længere dække over synd. Dette er hvad Abraham havde modelleret for os for så længe siden, han stolede på et løfte.
Sårbare spørgsmål at stille sig selv
Undskylder eller skjuler du din tørst? Skjuler du den med religiøs praksis eller religiøs strid? Eller bekender du? Hvad forhindrer dig i at bekende for vores Skaber de brudte cisterner, der forårsager skyld, og skam?
Kvindens ærlige åbenhed over for hendes behov førte til, at hun forstod Jesus som ‘Messias’. Efter at han havde opholdt sig i to dage, forstod landsby boerne ham som ‘verdens frelser‘. De så at Jesus, som gav dem levende vand, må også være Herren Gud, fordi det stod skrevet:
Herre , du er Israels håb; alle, der svigter dig, skal blive til skamme. De, der vender sig bort fra dig, skal skrives i støvet, fordi de har svigtet Herren, kilden til levende vand.
Jeremias 17:13
Efterskrift –Det Død Hav vil blive levende
Jesus lover at slukke vores indre tørst med levende vand i dag. Således lover Bibelen også, at en da i fremtiden vil Det Døde Hav, det altid tilstedeværende billede af vores døde åndelige tilstand,:
“Dette vand flyder mod den østlige region og ned i Araba, hvor det løber ud i Det Døde Hav. Når det munder ud i havet, bliver det salte vand dér frisk. Sværme af levende væsner vil leve overalt, hvor floden løber. Der vil være et stort antal af fisk, fordi dette vand flyder derhen og gør salt vand frisk; så hvor floden flyder, skal alt leve. Fiskere skal stå langs bredden; fra En-Gedi til En-Eglaim skal der være steder til at sprede net. Fiskene skal være af mange slags.
Ezekiel 47:8-10
Dette vil ske, når
8 På den dag skal levende vand flyde ud fra Jerusalem, halvdelen øst på til Det Døde Hav og den anden halvdel vest på til Middelhavet, både sommer og vinter. Herren skal være konge over hele jorden. På den dag skal der være én Herre.
Zakarias 14:8-9
Bibelen forudser, at Kristus vil vende tilbage. Når han gør det, i sit rige, vil han forvandle Det Døde Hav til et, der vrimler af liv. Dette billede af steril død vil ikke længere være nødvendigt da. Det Døde Hav vil nøjagtigt afbilde det levende vand, der strømmer fra de to israelitter, både nationen og dens Messias.
Dernæst ser vi Jesus undervise om investering, og han gør det med modsatte overbevisninger
Tags:ISRAELS DØDEHAV