Jeg spørger nogle gange folk, hvad Jesu efternavn var. De svarer som regel: “Jeg gætter på, at hans efternavn var ‘Kristus’, men jeg er ikke sikker”.
Så spørger jeg: “Hvis det er tilfældet, tog Josef Kristus og Maria Kristus den lille Jesus Kristus med til markedet, da Jesus var en lille dreng?”
Når de hører det på den måde, indser de, at ‘Kristus’ ikke er Jesu efternavn. Så hvad er ‘Kristus’? Hvor kommer det fra? Hvad betyder det? Det er det, vi vil undersøge i denne artikel. Undervejs vil vi også se, hvor titlen ‘Guds søn’ kommer fra.
Oversættelse vs. translitteration
Først skal vi kende nogle grundlæggende principper for oversættelse. Oversættere vælger nogle gange at oversætte efter lignende lyd i stedet for efter betydning, især for navne eller titler. Dette kaldes translitteration . I Bibelen skulle oversætterne beslutte, om dens ord (især navne og titler) ville være bedre i det oversatte sprog gennem oversættelse (efter betydning) eller gennem translitteration (efter lyd). Der er ingen specifik regel.
Septuaginta
Bibelen blev første gang oversat i 250 f.Kr., da jødiske rabbinere oversatte det hebraiske Gamle Testamente til græsk. Denne oversættelse er Septuaginta (eller LXX), og folk brugte den i vid udstrækning i oldtiden og endda stadig i dag. Apostlene skrev Det Nye Testamente 300 år senere på græsk. Derfor citerede de den græske Septuaginta i stedet for det hebraiske Gamle Testamente.
Oversættelse og translitteration i Septuaginta
Figuren nedenfor viser, hvordan dette påvirker moderne bibler:
Det originale hebraiske Gamle Testamente er i kvadrant #1. Fordi Septuaginta var en oversættelse fra hebraisk til græsk (i 250 f.Kr.), viser vi en pil, der går fra kvadrant #1 til #2. Forfatterne af Det Nye Testamente skrev Det Nye Testamente på græsk, så det betyder, at #2 indeholder både Det Gamle og Det Nye Testamente. I den nederste halvdel (#3) er en moderne sprogoversættelse af Bibelen (f.eks. engelsk). For at få denne oversættelse oversætter lingvister Det Gamle Testamente fra det originale hebraiske (1 -> 3) og Det Nye Testamente fra græsk (2 -> 3). Oversætterne skal beslutte, om navne og titler skal translittereres eller oversættes, som forklaret ovenfor.
Bibler oversat i den ortodokse tradition (generelt østeuropæiske kirker) oversætter Det Gamle Testamente fra den græske Septuaginta. Derfor stammer både Det Gamle og Det Nye Testamente i disse bibler fra græsk (2 -> 3).
Oprindelsen af ’Kristus’
Nu følger vi den samme rækkefølge, men med fokus på ordet ‘Kristus’, der optræder i Det Nye Testamente.
I den originale hebraiske oversættelse (i kvadrant #1 ) var ordet, der blev brugt om Kristus, ‘ mashiyach ‘. Den hebraiske ordbog definerer ‘ mashiyach ‘ som en ‘salvet eller indviet’ person. Passager fra Salmerne profeterede om en specifik kommende mashiyach (med en bestemt artikel ‘den’). I Septuaginta-oversættelsen fra 250 f.Kr. brugte rabbinerne et græsk ord for det hebraiske mashiyach med en lignende betydning, Χριστός = Christos . Dette kom fra chrio , som betød at gnide ceremonielt med olie.
Derfor blev ordet Christos oversat efter betydning (og ikke translittereret efter lyd) fra det hebraiske ‘ mashiyach’ til den græske Septuaginta for at profetere om denne kommende person. Dette er kvadrant #2 . Forfatterne i Det Nye Testamente forstod, at Jesus var netop denne person, der var profeteret om i Septuaginta. Så de fortsatte med at bruge udtrykket Christos i det græske Nye Testamente. (igen i kvadrant #2 )
Kristus i bibler på andre sprog
Men for andre sprog blev ‘Christos’ derefter translittereret fra græsk til engelsk (og andre moderne sprog) som ‘Kristus’. Dette er den nederste halvdel af figuren mærket #3 . Således er den moderne ‘Kristus’ en meget specifik titel fra Det Gamle Testamente. Den stammer fra oversættelse fra hebraisk til græsk og derefter translitteration fra græsk til andre sprog. Forskere oversætter det hebraiske Gamle Testamente direkte til moderne sprog uden at bruge græsk som mellemsprog. De har brugt forskellige ord til at oversætte det originale hebraiske ‘mashiyach’. Nogle translittererede det hebraiske ‘mashiyach’ til ordet Messias efter lyd. Andre oversatte ‘mashiyach’ efter dets betydning og har derfor ‘ Den Salvede ‘ i disse specifikke passager. I begge disse tilfælde ser vi ikke ofte ordet ‘Kristus’ i moderne Gamle Testamenter. Derfor er denne forbindelse til Det Gamle Testamente ikke tydelig. Men ud fra denne analyse ved vi, at i Bibelen:
‘Kristus’ = ‘ Messias’ = ‘ Den Salvede’
Alle disse har identiske betydninger og refererer til den samme originale titel. Dette svarer til, hvordan 4= ‘fire’ (engelsk) = ‘quatre’ (fransk) = 6-2 = 2+2. Disse er alle matematiske og sproglige ækvivalenter til ‘4’.
Salvelse var den proces, som en udpeget konge gennemgik for at blive konge. Dette svarer til, hvordan det at blive valgt er den proces, hvorved en premierminister eller præsident opnår retten til at herske i dag. Vi kan sige, at premierministeren er den ‘valgte’ på samme måde, som vi ville sige, at kongen er den ‘salvede’. Så den ‘salvede’, eller ‘Messias’, eller ‘Kristus’, udpegede en konge, en person, der skulle herske.
Det Gamle Testamentes profetier om ‘Kristus’
Så hvor kommer titlen ‘Kristus’ først fra? Vi ser den som en profetisk titel allerede i Salmernes Bog, skrevet af David omkring år 1000 f.Kr. – længe før Jesu fødsel.
2 Jordens konger rejser sig, og herskerne slår sig sammen mod Herren og mod hans salvede og siger:
3 “Lad os bryde deres lænker og kaste deres lænker af!”
4 Han, som troner i himlen, ler, Herren spotter dem.
5 Han irettesætter dem i sin vrede , skræmmer dem i sin harme og siger:
6 “Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg.”
7 Jeg vil forkynde Herrens befaling:
Han sagde til mig: ” Du er min søn ; i dag er jeg blevet din far.”
Salme 2:2-7
Den Salvede er også ‘Guds Søn’
Her ser vi også, at Herrens befaling tiltaler den Salvede som ‘min Søn’. Med andre ord kalder Gud ‘Den Salvede’ sin ‘søn’. Det er herfra titlen ‘Guds Søn’ stammer fra Salme 2. Den blev således ikke opfundet af Jesus eller endda af forfattere i Det Nye Testamente. Den er synonym med den Salvede. Så nu:
‘Kristus’ = ‘ Messias’ = ‘ Den Salvede’ = ‘Guds Søn’
Den relaterede titel ‘Menneskesønnen’ udforsker vi her .
Kristus forudset i det 1. århundrede
Med denne viden, lad os lave nogle observationer fra evangeliet. Nedenfor er kong Herodes’ reaktion, da de vise mænd fra Østen kom for at lede efter jødernes konge. Dette er en del af historien om Jesu fødsel . Du vil se ‘Messias’ eller ‘Kristus’ brugt her, afhængigt af oversættelsen. Bemærk, at ‘den’ kommer før Messias eller Kristus, selvom det ikke specifikt henviser til Jesus.
Da kong Herodes hørte dette, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Han kaldte alle folkets ypperstepræster og skriftlærde sammen og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.
Matthæus 2:3-4
Bemærk, at selve ideen om ‘ Kristus ‘ (eller ‘ Messias ‘) allerede var almindeligt forstået mellem Herodes og hans religiøse rådgivere, selv før Jesu fødsel. De bruger titlen uden specifikt at henvise til Jesus. Dette skyldes, som forklaret ovenfor, at ‘Kristus’ kommer fra Salmerne i Det Gamle Testamente, skrevet hundreder af år tidligere af Kong David . Dette blev almindeligvis læst af jøder i det 1. århundrede (ligesom Herodes) fra den græske Septuaginta. Titlen eksisterede hundreder af år før der var nogen kristne.
Kong Herodes blev ‘meget foruroliget’, fordi han følte sig truet af denne Kristus, som han forstod som en rivaliserende konge. Så vi ser i Kong Herodes’ reaktion både betydningen af Kristus (en konge) og dens gamle rødder, der stammer fra længe forinden.
Kristus i Salme 132
Salmerne havde yderligere referencer til denne kommende Kristus . Jeg satte standardpassagen side om side med en translittereret passage med ‘Kristus’ i, så du kan se den.
| Salme 132 – Fra hebraisk | Salme 132 – Fra Septuaginta |
| Herre, … 10 For din tjener Davids skyld, afvis ikke din salvede . 11 Herren svor David en ed, en sikker ed, som han ikke vil tilbagekalde: “En af dine efterkommere vil jeg sætte på din trone – … 17 “Her vil jeg lade et horn vokse frem for David og sætte en lampe op for min salvede .” | Herre, … 10 For din tjener Davids skyld må du ikke afvise din Kristus . 11 Herren svor David en ed, en sikker ed, som han ikke vil tilbagekalde: “En af dine efterkommere vil jeg sætte på din trone – … 17 “Her vil jeg lade et horn vokse frem for David og sætte en lampe op for min Kristus .” |
Salme 132 taler i fremtid (“…Jeg vil lave et horn til David…”) ligesom så mange passager i Det Gamle Testamente. Jøder har altid ventet på deres Messias (eller Kristus). Det faktum, at de venter eller ser efter Messias’ komme, skyldes de fremtidsskuende profetier i Det Gamle Testamente.
Så for at opsummere. De følgende titler er synonyme og stammer alle fra Salmerne.
Kristus = Messias = Den Salvede = Guds Søn
Det Gamle Testamentes profetier: Specificeret som et låse-nøgle-system
At Det Gamle Testamente specifikt forudsiger fremtiden, gør det til usædvanlig litteratur. Det er som låsen på en dør. En lås har en bestemt form, så kun en specifik ‘nøgle’, der matcher låsen, kan låse den op. På samme måde er Det Gamle Testamente som en lås. Vi så noget af dette i artiklerne om Abrahams offer , Adams begyndelse og Moses’ påske . Salme 132 tilføjer nu kravet om, at ‘Kristus’ skulle komme fra Davids slægt. Dette rejser spørgsmålet: Er Jesus den matchende ‘nøgle’, der låser op for profetierne?
Vi ser på, om Jesus passer ind i profetien om at komme fra Davids slægt her . Vi begynder at udforske profetiernes tema om grenen her .
Tags:er Kristus den salvede,