
Jeg vil gerne dele, hvordan evangeliet blev meningsfuldt for mig. Dette var en rejse, der var påvirket af Salomon og hans helhjertede stræben efter glæde og visdom. Dette vil give dig et bedre personligt indblik i artiklerne på denne hjemmeside. (Og den grundlæggende information … mit navn er Ragnar Oborn – svensk – og jeg bor i Canada. Jeg er gift, og vi har en søn. Jeg studerede på University of Toronto, University of New Brunswick og Acadia University)
Rastløshed hos en privilegeret ung mand
Jeg blev født ind i en familie af professionelle fra den øvre middelklasse. Oprindeligt fra Sverige immigrerede vi til Canada, da jeg var ung. Derefter voksede jeg op, mens jeg boede i udlandet i flere lande – Algeriet, Tyskland og Cameroun. Endelig vendte jeg tilbage til Canada for at studere. Ligesom alle andre ønskede jeg (og ønsker stadig) at opleve et fuldt liv. Et liv præget af tilfredshed, en følelse af fred og mening og formål – sammen med meningsfulde forbindelser til andre.
:max_bytes(150000):strip_icc()/83903036-56a14f723df78cf772697ef5.jpg)
At leve i disse forskellige samfund, religioner og sekulære samfund, og at være en ivrig læser, udsatte mig for mange forskellige ideer om ‘sandhed’ og hvad et ‘fuldt liv’ betød. Jeg bemærkede, at jeg (og de fleste i Vesten) havde hidtil uset rigdom, teknologi og muligheder for at nå disse mål. Men paradokset var, at dette fulde liv virkede så flygtigt.
Jeg bemærkede, at forhold var mere engangsforladte og midlertidige end tidligere generationers. Udtryk som ‘rotteræs’ blev brugt til at beskrive vores liv. Jeg fik at vide, at hvis vi kunne få bare ‘lidt mere’, så ville vi nå det. Men hvor meget mere? Og mere af hvad? Penge? Videnskabelig viden? Teknologi? Fornøjelse?
Leve for hvad?

Som ung følte jeg en angst, der nok bedst kan beskrives som en vag rastløshed. Min far var en udstationeret rådgivende ingeniør i Afrika. Så jeg hang ud med andre velhavende, privilegerede og veluddannede vestlige teenagere. Men livet der var ret simpelt med lidt at underholde os med. Derfor drømte mine venner og jeg om at vende tilbage til vores hjemlande og nyde tv, god mad, muligheder og den vestlige livsstils lethed. Så ville vi være ’tilfredse’.
Men når jeg besøgte Canada eller Europa, vendte rastløsheden tilbage efter den første smule spænding. Og værre endnu, jeg bemærkede det også hos de mennesker, der boede der hele tiden. Uanset hvad de havde (hvilket var meget på alle måder), var der altid et behov for mere. Jeg troede, jeg ville finde ‘det’, når jeg havde en populær kæreste. Og i et stykke tid syntes dette at fylde noget i mig, men efter et par måneder vendte rastløsheden tilbage. Jeg troede, at når jeg kom ud af gymnasiet, ville jeg ‘ankomme’. Så var det, jeg kunne få et kørekort og opnå uafhængighed – så ville min søgen være slut.
Nu hvor jeg er ældre, hører jeg folk tale om pensionering som billetten til tilfredsstillelse. Er det det? Bruger vi hele vores liv på at jagte den ene ting efter den anden? Vi bliver ved med at tro, at den næste ting lige om hjørnet vil give os den, og så … er vores liv slut? Det virker så nytteløst!
Salomons visdom
I disse år gjorde Salomons skrifter et dybt indtryk på mig. Salomon (950 f.Kr.), en konge i det gamle Israel, der var berømt for sin visdom, skrev adskillige bøger i Bibelen. I Prædikerens Bog beskrev han den samme rastløshed, som jeg oplevede.
Manden der havde alt…
Han skrev:

2 Jeg sagde til mig selv: „Lad mig prøve livets goder. Nu vil jeg have det sjovt og nyde livet.” Men også det var meningsløst. 2 Det er tåbeligt at le hele tiden. Hvad opnår man ved at more sig dag ud og dag ind? 3 Jeg forsøgte at komme i godt humør ved at drikke vin og slå mig løs, imens jeg tænkte over, hvordan man bedst kan bruge sit korte liv her på jorden.
4 Jeg lagde store planer og førte dem ud i livet: Jeg byggede huse og plantede vingårde, 5 anlagde haver og parker med alle mulige frugttræer, 6 gravede damme med vand til mine plantager. 7 Jeg købte mandlige og kvindelige slaver ud over dem, der blev født i min husstand. Jeg ejede flere kvægflokke og fåreflokke end nogen anden i Jerusalem før mig. 8 Jeg samlede guld og sølv og købte sjældne kostbarheder fra andre konger og lande. Jeg havde sangere og sangerinder og hengav mig til sanselig nydelse med et stort harem. 9 Således overgik jeg alle tidligere konger i Jerusalem både i visdom og store bedrifter.
10 Alt, hvad jeg fik øje på, købte jeg. Jeg nægtede ikke mig selv nogen fornøjelse, men glædede mig over alt, hvad jeg fik udrettet. Det var lønnen for mit store slid.
Prædikeren 2:1-10
Rigdom, berømmelse, viden, projekter, kvinder, fornøjelser, kongerige, karriere, vin … Solomon havde det hele – og mere af det end nogen anden på sin tid eller vores. En Einsteins kløgt, en Bill Gates’ rigdom, en Mick Jaggers sociale/seksuelle liv, sammen med en kongelig stamtavle som Prins Williams i den britiske kongefamilie – alt sammen samlet i ét. Hvem kunne slå den kombination? Man skulle tro, at Solomon, af alle mennesker, ville have været tilfreds. Men han konkluderede:
Men elendig til vanvid
1 Denne bog er af Prædikeren, som var søn af David og konge i Jerusalem.
2 Der er ingen mening, livet er uden mening.
Det hele er meningsløst.3 Hvad får man ud af al sin møje?
Alt det, man her i livet må døje?
4 Generationer kommer og går,
men verden kører videre og består.
5 Solen står op, og solen går ned
dag efter dag i uendelighed.
6 Vinden blæser mod syd og skifter om i nord,
det hele kører rundt, men ændrer ikke spor.
7 Floder hælder vand i havet uden stop,
alligevel bliver havet aldrig fyldt op.
Vandet fordamper og kommer tilbage til floden,
sådan kører det bare rundt på hele kloden.
8 Alting er så kedsommeligt,
fordi det er så forudsigeligt.
Det er altid det samme, man ser,
altid det samme, man hører.
9 Hvad der før er sket, vil ske igen,
Hvad der før er gjort, vil blive gjort igen.
Der er intet nyt under solen.
10 Der er intet nyt, der kommer op i nutiden,
som ikke også er sket i fortiden.
11 De gamles heltemod huskes ikke mere,
i fremtiden vil nutiden ikke eksistere.Menneskelig visdom kommer til kort
12 Jeg, Prædikeren, var konge over Israel og boede i Jerusalem. 13 Jeg besluttede mig for grundigt at udforske alt, hvad der foregår på jorden, og jeg kom til det resultat, at det er et træls og slidsomt liv, Gud har givet menneskene.
14 Jeg så, at alt, hvad folk foretager sig, er omsonst, det er som at bygge luftkasteller.
Prædikeren 1:1-14
Livet … Dårskab og jagten efter vinden
11 Men da jeg tænkte nærmere over det, jeg havde opnået, syntes det mig alligevel helt omsonst. I virkeligheden havde jeg ikke gjort noget af værdi.
Er livets mening at få visdom?
12 Derfor gav jeg mig til at sammenligne visdom med tåbelighed. Hvad ellers skulle jeg finde på? 13 Jeg indså, at visdom er at foretrække frem for tåbelighed, ligesom lys er at foretrække frem for mørke. 14 Den vise tænker over hvilke konsekvenser, hans handlinger får for fremtiden, mens tåben famler rundt i mørke. Men jeg indså også, at den samme skæbne rammer os alle. 15 Så tænkte jeg: „Når både tåben og jeg lider samme skæbne, hvad gavner så al min visdom? Så er selv det at søge visdom jo meningsløst!” 16 Både den vise og tåben skal dø, og ingen af dem huskes for evigt, for med tiden bliver alting glemt. 17 Da blev jeg led ved livet, for uanset hvad vi foretager os, er det alt sammen meningsløst.
Ligger livets mening i at få succes?
18 Jeg blev frustreret over mit slid og slæb, for alt det, jeg har bygget op, må jeg jo overlade til min efterfølger. 19 Og hvem ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? Alligevel er jeg tvunget til at overlade resultatet af alle mine anstrengelser i hans hænder. Hvor meningsløst!
20 Det ærgrede mig at tænke på alt det arbejde, jeg havde udført. 21 Man har slidt og slæbt for at realisere sine planer med visdom, kundskab og dygtighed kun for at overlade sit livsværk til en anden, som ikke har rørt en finger. Det er jo meningsløst og direkte uretfærdigt! 22 Hvad får man ud af alle de anstrengelser og bekymringer, man gør sig her i livet? 23 Kun lidelser og skuffelser. Selv om natten finder tankerne ingen hvile. Hvor meningsløst!
Prædikeren 2:11-23
Salomon prøvede alt ‘under solen’
Næppe lykkelig! I et af sine digte, Højsangen , beretter han om en erotisk, glødende kærlighedsaffære, han havde. Det var netop det, der tilsyneladende mest sandsynligt ville give ham livslang tilfredsstillelse. Men i sidste ende gav kærlighedsaffæren ham ikke vedvarende tilfredsstillelse.
Uanset hvor jeg kiggede, enten blandt mine venner eller i selskabelighed, virkede det som om Salomons stræben efter et fuldt liv var det, alle søgte. Men han havde allerede fortalt mig, at han ikke havde fundet det på disse stier. Så jeg fornemmede, at jeg ikke ville finde det der og ville være nødt til at søge på en mindre befærdet vej.
Udover alle disse problemer var jeg også plaget af et andet aspekt af livet. Det bekymrede også Salomon.
18-19 Gud lader verden gå sin gang for at lade os forstå, at den samme skæbne venter både mennesker og dyr: Alle indånder de den samme luft, og alle skal de dø en dag. Mennesket er i det stykke ikke bedre stillet end et dyr, for begges liv synes at være uden formål. 20 Alle ender samme sted, for af jord er de kommet, og til jord skal de blive. 21 Hvem ved, om menneskets ånd går opad, og dyrets ånd går nedad?
Prædikeren 3:19-21
Woody Allen mod Solomon
Døden er fuldstændig endegyldig og hersker absolut over os. Som Solomon sagde, er det alle menneskers skæbne, gode eller onde, religiøse eller ej. Woody Allen instruerede og udgav filmen You Will Meet A Tall Dark Stranger . Det er et sjovt/seriøst blik på døden. I et interview på Cannes Film Festival afslørede han sine tanker om døden med sin velkendte humor.

“Mit forhold til døden forbliver det samme – jeg er stærkt imod den. Alt, hvad jeg kan gøre, er at vente på den. Der er ingen fordel ved at blive ældre – man bliver ikke klogere, man bliver ikke klogere, man bliver ikke mildere, man bliver ikke venligere – der sker ingenting. Men din ryg gør mere ondt, du får mere fordøjelsesbesvær, dit syn er ikke så godt, og du har brug for et høreapparat. Det er en dårlig sag at blive ældre, og jeg vil fraråde dig at gøre det, hvis du kan undgå det.”
BBC Nyheder, 2010
Han konkluderede derefter med, hvordan man bør møde livet i betragtning af dødens uundgåelighed.
“Man må have sine vrangforestillinger for at leve. Hvis man ser for ærligt og for klart på livet, bliver livet uudholdeligt, fordi det er en ret dyster forehavende. Dette er mit perspektiv, og har altid været mit perspektiv på livet – jeg har et meget dystert, pessimistisk syn på det … Jeg føler, at det [livet] er en dyster, smertefuld, mareridtsagtig, meningsløs oplevelse, og at den eneste måde, man kan være lykkelig på, er, hvis man fortæller sig selv nogle løgne og bedrager sig selv.”
BBC Nyheder, 2010
Så er det vores eneste valg? Enten tage den ærlige vej, som Salomon resignerede til fuldstændig håbløshed og nytteløshed. Eller tage Woody Allens vej og ‘fortælle mig selv nogle løgne og bedrage mig selv’, så jeg kan leve i en mere lykkelig ‘vrangforestilling’! Ingen af delene virkede særlig tiltrækkende. Tæt forbundet med døden var spørgsmålet om evigheden. Findes der virkelig en himmel, eller (mere alarmerende) findes der virkelig et sted med evig dom – et helvede?
I mit sidste år på gymnasiet skulle vi indsamle hundrede litterære værker (digte, sange, noveller osv.). Det meste af min samling omhandlede disse emner. Det gav mig mulighed for at ‘møde’ og høre mange andre, der også kæmpede med de samme spørgsmål. Og det gjorde jeg – fra alle mulige epoker, uddannelsesmæssige baggrunde, livsstilsfilosofier og genrer.
Evangeliet – klar til at overveje det
Jeg har også inkluderet nogle af de velkendte udsagn af Jesus, som er nedskrevet i de bibelske evangelier, såsom:
10 Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.”
Johannes 10:10
Det voksede i min opfattelse, at måske, bare måske, var her et svar på de spørgsmål, jeg stillede. Gospel (som lige havde været et mere eller mindre meningsløst religiøst ord) betød trods alt bogstaveligt talt ‘gode nyheder’. Var evangeliet virkelig gode nyheder? Eller var det mere eller mindre rygter? For at besvare det vidste jeg, at jeg var nødt til at rejse ned ad to veje.
Evangeliets rejse

For det første var jeg nødt til at begynde at udvikle en informeret forståelse af evangeliet. For det andet, efter at have levet i forskellige religiøse kulturer, havde jeg mødt mennesker og læst forfattere, der havde mange indvendinger mod og havde ideer, der gik imod det bibelske evangelium. Disse var informerede og intelligente mennesker. Jeg var nødt til at tænke kritisk over evangeliet uden bare at være en tankeløs kritiker eller en tomhovedet troende.
Der er en meget reel følelse af, at når man begiver sig ud på denne slags rejse, når man aldrig helt frem, men jeg har lært, at evangeliet giver svar på disse spørgsmål, som Salomon rejste. Hele pointen er faktisk at adressere dem – et fuldt liv, død, evighed og praktiske bekymringer som kærlighed i vores familieforhold, skyld, frygt og tilgivelse. Evangeliets påstand er, at det er et fundament, vi kan bygge vores liv på. Man kan ikke nødvendigvis lide de svar, evangeliet giver. Man er måske ikke enig i dem eller tror måske ikke på dem. Men i betragtning af at det adresserer disse meget menneskelige spørgsmål, ville det være tåbeligt at forblive uvidende om dem.
Jeg lærte også, at evangeliet til tider gjorde mig ret utilpas. I en tid, hvor så meget forfører os til bare at tage den med ro, udfordrede evangeliet uden undskyldning mit hjerte, sind, sjæl og styrke, og selvom det tilbyder liv, er det ikke let. Hvis du tager dig tid til at overveje evangeliet, kan du opleve det samme. Et godt sted at starte er at se på en nøglesætning, der opsummerer evangeliets budskab.