Guru (गुरु) kommer fra ‘Gu’ (mørke) og ‘Ru’ (lys) på det oprindelige sanskrit. En guru lærer at fordrive uvidenhedens mørke ved hjælp af lyset fra sand viden. Jesus talte fra Galilæas kyster og eksemplificerede dette ved at undervise med en sådan effekt, at det ville blive mærket selv 1900 år senere og langt væk i Indien gennem hans indflydelse på Mahatma Gandhi.
Gandhi og Jesus bjergprædiken
I England, 1900 år efter Jesu fødsel, fik en ung jurastuderende fra Indien, nu kendt som Mahatma Gandhi (eller Mohandas Karamchand Gandhi), en bibel. Da han læste Jesu lære, kendt som Bjergprædikenen, beretter han
“Bjergprædikenen, som gik lige til mit hjerte.”
MK Gandhi, En selvbiografi ELLER Historien om mine eksperimenter med sandheden. 1927, s. 63
Jesu lære om at ‘vende den anden kind til’ gav Gandhi indsigt i det gamle hinduistiske koncept om ikke at skade og ikke at dræbe. Gandhi forfinede senere denne lære til politisk magt i Satyagraha, hans brug af ikke voldelig ikke samarbejde med de britiske herskere. Flere årtiers satyagraha resulterede i Indiens uafhængighed fra Storbritannien på en stort set fredelig måde. Jesu lære udløste alt dette.
Så hvad var det, Jesus lærte os?
Jesus bjergprædiken
Efter at Jesus var blevet fristet af djævelen, begyndte han at undervise. Hans længste budskab, som er nedskrevet i evangelierne, kaldes Bjergprædikenen. Læs hele prædikenen, mens højdepunkterne gives her. Derefter ser vi tilbage på Moses for at få dybere indsigt.
Jesus lærte følgende:
21 I har hørt, at der blev sagt til folket fra fordums tid: ‘Du må ikke myrde, og den, der myrder, skal dømmes.’ 22 Men jeg siger jer, at enhver, der er vred på sin bror, skal dømmes. Og den, der siger til sin bror: ‘Raca!’, skal stå til ansvar over for retten, og den, der siger: ‘Din tåbe!’, skal dømmes i helvedes ild.
23 Hvis du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanke om, at din bror eller søster har noget imod dig, 24 så lad din gave blive der foran alteret. Gå først hen og forson dig med dem, og kom derefter og bring din gave.
25 “Få hurtigt afgørelse i sagen med din modstander, der fører dig for retten. Gør det, mens I endnu er sammen på vejen, for at din modstander ikke skal overgive dig til dommeren, og dommeren overgive dig til betjenten, og du bliver kastet i fængsel. 26 Sandelig siger jeg dig, du slipper ikke ud, før du har betalt den sidste mønt.”
Ægteskabsbrud
27 I har hørt, at der er sagt: ‘Du må ikke begå hor.’ 28 Men jeg siger jer, at enhver, der ser på en kvinde med begær, har allerede begået hor med hende i sit hjerte. 29 Hvis dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det væk. Det er bedre for dig at miste én lem end at hele din krop kastes i helvede. 30 Og hvis din højre hånd forarger dig, så hug den af og kast den væk. Det er bedre for dig at miste én lem end at hele din krop havner i helvede.
Skilsmisse
31 Der er sagt: ‘Enhver, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende en skilsmisseattest.’ 32 Men jeg siger jer, at enhver, der skiller sig fra sin hustru, undtagen på grund af utugt, gør hende til offer for ægteskabsbrud, og enhver, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.
Eder
33 I har hørt, at der blev sagt til folket for længe siden: Bryd ikke din ed, men hold de løfter, du har aflagt over for Herren. 34 Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge nogen ed, hverken ved himlen, for den er Guds trone, 35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. 36 Og I må ikke sværge ved jeres hoved, for I kan ikke gøre et hår hvidt eller sort. 37 Alt, hvad I behøver at sige, er blot ‘Ja’ eller ‘Nej’; alt ud over det kommer fra den onde.
Øje for øje
38 I har hørt, at der er sagt: ‘Øje for øje og tand for tand.’ 39 Men jeg siger jer: Modsæt jer ikke mod en ond mand. Hvis nogen slår dig på den højre kind, så vend også den anden til. 40 Og hvis nogen vil sagsøge dig og tage din skjorte, så giv ham også din frakke. 41 Hvis nogen tvinger dig til at gå én mil, så gå to med ham. 42 Giv til den, der beder dig, og vend dig ikke fra den, der vil låne af dig.
Kærlighed til fjender
43 I har hørt, at der er sagt: ‘Elsk din næste og had din fjende.’ 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, 45 så I må være børn af jeres himmelske Fader. Han lader sin sol stå op over onde og gode og lader regne over retfærdige og uretfærdige. 46 Hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad får I så? Gør ikke selv tolderne det? 47 Og hvis I kun hilser på jeres egne folk, hvad gør I så mere end andre? Gør ikke selv hedningerne det? 48 Vær derfor fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.
Matthæus 5:21-48
Bjergprædikenen afslører autoritet
Jesus underviste med formen “I har hørt, at der blev sagt … men jeg siger jer …”. I denne struktur citerede han først fra Moses og udvidede derefter befalingens omfang til indre motiver, tanker og ord. Jesus underviste ved at tage strenge befalinger givet gennem Moses og gøre dem endnu vanskeligere at udføre!
Men det bemærkelsesværdige er den måde, hvorpå han udvidede befalingerne i Moses’ lov. Han gjorde det baseret på sin egen autoritet. Han sagde blot: “Men jeg siger jer…” og dermed udvidede han befalingens omfang. Denne autoritet, som han simpelthen antog, var det, der ramte hans lyttere.
Da Jesus havde sagt alt dette, var folkemængderne forbløffede over hans lære, 29 for han underviste som en, der havde autoritet, og ikke som deres lovlærere.
Matthæus 7:28-29
Jesus underviste som en med stor autoritet. Tidligere bibelprofeter overbragte budskaber fra Gud til mennesker, men her var det anderledes. Hvorfor kunne Jesus undervise på denne måde? Salme 2, hvor ‘Kristus’ først blev forudset som en titel, beskrev Gud tale til Kristus på denne måde.
Jeg vil gøre nationerne til din arv, jordens ende til din ejendom.
Salme 2:8
Gud gav ‘Kristus’ autoritet over nationerne, ja til jordens ende. Så som Kristus gjorde Jesus krav på autoriteten til at undervise, som han gjorde.
Profeten og bjergprædikenen
Faktisk havde Moses længe forinden forudsagt ‘Profeten’s’ komme, hvis måde at undervise på ville være unik. Moses havde skrevet
Herren sagde: »Jeg vil oprejse dem en profet ligesom dig blandt deres brødre israelitter, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal sige til dem alt, hvad jeg befaler ham. 19 Jeg vil selv kræve enhver til regnskab, som ikke lytter til mine ord, som profeten taler i mit navn.«
Femte Mosebog 18:18-19
Ved at undervise, som han gjorde, udøvede Jesus sin autoritet som Kristus og opfyldte Moses’ profeti om den kommende profet, som ville undervise med autoriteten af Guds ‘ord i sin mund’. Han var både Kristus og Profeten.
Jesus og Moses
Faktisk havde Jesus til hensigt at drage både sammenligning og kontrast til Moses gennem hele den måde, hvorpå han holdt Bjergprædikenen. At give denne prædiken …
Da Jesus så folkeskarerne, gik han op på en bjergside og satte sig ned, og hans disciple kom hen til ham.
Matthæus 5:1
Hvorfor gik Jesus op på bjerget? Læg mærke til, hvad Moses havde gjort for at modtage de ti bud.
Herren steg ned til toppen af Sinai Bjerg og kaldte Moses op til toppen af bjerget. Så gik Moses op
(2 Mos 19:20)
Moses ‘gik op’ på bjerget for at modtage De Ti Bud. Da Jesus ligeledes ‘gik op’ på bjerget, påtog han sig rollen som Moses. Dette giver mening, fordi Profeten, der skulle komme, ville være
… en profet som dig (Moses) …
Femte Mosebog 18:18
Profeten måtte være som Moses, og eftersom Moses gik op på bjerget for at give sin lære, gjorde Jesus det også.
Guds plan demonstreret i dens harmoni og enhed
Dette viser en enhed i tanke og hensigt, der rækker over tusind år. Kun ét sind kan spænde over et så langt tidsinterval – Guds. Dette viser bevis for, at dette er Hans plan. Planer, der stammer fra mennesker, er i konflikt med andre menneskers. Se på de utallige politiske og økonomiske planer, der modsiger hinanden. Men denne plan demonstrerer en enhed og harmoni, der strækker sig gennem historien – en indikator på, at det guddommelige har sat den i gang.
Indleder en ny æra for os
Selvom Jesus og Moses fulgte hinandens forbilleder i at bestige bjerget, gjorde de, der modtog deres lære, det ikke. Jesus lod sine disciple komme helt op på bjerget for at være tæt på ham, når han satte sig ned og underviste. Men da Moses modtog de ti bud …
Herren sagde til ham: “Gå ned og advar folket, så de ikke trænger igennem for at se Herren, og mange af dem omkommer. 22 Selv præsterne, der nærmer sig Herren, skal hellige sig, for ellers bryder Herren løs imod dem.”
Anden Mosebog 19:21-22
De mennesker, der modtog De Ti Bud, måtte ikke gå i nærheden af bjerget på dødsstraf, men Jesu disciple kunne sidde lige ved siden af ham på bjerget, når han underviste. Dette demonstrerede begyndelsen på en ny æra, karakteriseret ved nærhed til Gud snarere end afstand fra Ham. Som Det Nye Testamente forklarer.
For ved ham har vi begge adgang til Faderen i én Ånd. 19 Derfor er I ikke længere udlændinge og fremmede, men medborgere blandt de hellige og husstande,
Efeserbrevet 2:18-19
Jesus viste ved den måde, hans tilhørere sad sammen med ham, at vejen nu åbnede sig for os til at blive ‘medlemmer af hans husstand’.
Men hans besked forklarede også, hvad han forventede af ‘medlemmerne af hans husstand’.
Du og jeg og bjergprædikenen
Denne prædiken kan måske forvirre dig. Hvordan kan nogen leve efter den slags befalinger, der henvender sig til vores hjerter og motiver? Hvad var Jesu Kristi hensigt? Vi kan se svaret i hans afsluttende sætning.
Vær derfor fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.
Matthæus 5:48
Bemærk at dette er en befaling, ikke et forslag. Han krævede, at vi skulle være perfekte!
Hvorfor?
Fordi Gud er perfekt, og hvis vi skal være medlemmer af hans husstand, så er intet mindre end perfekt nok. Vi tænker ofte, at måske blot mere gode gerninger end dårlige gerninger – det vil være tilstrækkeligt. Men hvis det var tilfældet, og Gud lod os slutte os til hans husstand, ville vi ødelægge hans hus’ perfektion og forvandle det til det rod, vi har i denne verden. Det er vores begær, grådighed og vrede, der ødelægger vores liv her i dag. Hvis vi slutter os til hans husstand, stadig slavebundet af den lyst, grådighed og vrede, så vil den husstand hurtigt blive som denne verden – fuld af problemer skabt af os selv.
Faktisk fokuserede meget af Jesu lære på vores indre hjerter snarere end ydre ceremonier. Tænk på, hvordan han andre steder fokuserer på vores indre hjerter.
Han fortsatte: “Det, der kommer ud af et menneske, er det, der gør det urent. 21 For det er indefra, fra et menneskes hjerte, at de onde tanker kommer: utugt, tyveri, mord, 22 utroskab, grådighed, ondskab, bedrag, utugt, misundelse, bagtalelse, hovmod og tåbelighed. 23 Alle disse onder kommer indefra og gør et menneske urent.”
Markus 7:20-23
En perfekt husstand for os
Så perfekt indre renhed er den krævede standard for Hans husstand. Gud vil kun tillade de ‘perfekte’ at komme ind i sin perfekte husstand. Men det rejser et stort problem.
Hvordan skal vi komme ind i denne Husstand, hvis vi ikke er perfekte?
Den fuldstændige umulighed af at være perfekte nok kan få os til at fortvivle.
Men det er det, han ønsker! Når vi fortvivler over nogensinde at være gode nok, når vi holder op med at stole på vores egne fortjenester, så bliver vi ‘fattige i ånden’. Og Jesus sagde, da han indledte hele denne prædiken:
“Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.”
Matthæus 5:3
Begyndelsen på visdom for os er ikke at afvise disse lærdomme som ikke gældende for os. Standarden er at ‘være perfekt ‘. Når vi lader denne standard synke ind og indser, at vi ikke er i stand til det, så er vi måske klar til at acceptere den hjælp, han ønsker at give, i stedet for at stole på vores egen fortjeneste.
Dette er det skridt, hans lære opfordrer os til at tage. Dernæst ser vi Jesus demonstrere den autoritet, som hans lære havde antaget.
Tags:saligprisningerne